28 mar 2026
Helt ærligt:
● Du får ikke ‘knækket’ led ind på plads
● Din øvelse retter ikke dit led
● Du er ikke blevet stærkere på de 14 dages træning
● Operationen virker ikke af den grund du tror
● En tandstik virker lige så godt som en akupunkturnål
Ovenstående er selvfølgelig først og fremmest sat på spidsen og skrevet for at fange din opmærksomhed. Dog er der faktisk en portion sandhed bag.
Der findes reelle fysiologiske effekter bag medicinske og ikke-medicinske behandlinger. Men bag enhver behandling er der også en stor andel uspecifikke effekter, som kan kaldes placebo, hvis effekterne er positive, og nocebo, hvis effekterne er negative.
Placebo betyder på latin “jeg vil behage” og nocebo stammer fra det latinske nocere og kan oversættes til ‘at skade’. Nocebo kaldes ofte placebos onde tvilling. Mekanismerne ligner hinanden, men nocebo har en negativ effekt og er noget, som generelt bør undgås i praksis.
Man er faktisk ikke helt sikker på, hvordan placebo og nocebo virker. Man mener, at det skyldes flere komplekse psykologiske og neurobiologiske processer, og at det nok har noget at gøre med forventninger, en slags indlæring/erfaring og relationen til den sundhedsfaglige. Mere vil jeg ikke kede dig.
Lad os tage et simpelt eksempel: en behandling (medicinsk / ikke-medicinsk) har større chance for at give en positiv effekt, hvis du har positive erfaringer fra tidligere. Omvendt, hvis lægen, terapeuten eller din nabo siger “det her kan godt gøre ondt og give nogle bivirkninger”, så øges risikoen for bivirkninger.
Lad mig skynde mig at deklarere, at det ikke er dårligt, at placebo eksisterer hos mig, hos lægen, på hospitalet eller noget andet sted. Faktisk kan vi nok slet ikke undgå den. I placebo-studier, hvor man har sagt noget a la “denne pille du får nu har ikke nogen effekt”, så ser man alligevel en positiv effekt. Det fortæller bare lidt om, hvor komplekst mennesket er.
Har du nogensinde lavet et helt uskyldigt løft og med ét fået følelsen af at blive stukket i ryggen eller som minimum være gået ud af led? Eller vågnet op med en nakke, som er så stiv, at den umuligt kan være intakt? Har du nogensinde hørt en læge eller anden behandler sige, at øvelserne skal rette dine skulderblade, give mere plads eller ændre din løbestil?
Nogle gange kan vi behandlere mangle gode, simple forklaringer på komplekse fænomener som hvorfor en øvelse virker. Det er nok derfor, at vi desværre nogle gange tyer til de lidt urealistiske forklaringer.
Studier viser, at nakke- og rygsøjlens hvirvler ikke ændrer stilling af det knæk, din kiropraktor eller osteopat laver, og din holdning eller ledstilling ændres heller ikke permanent af de øvelser, du laver. Dine muskler og sener er desværre ikke blevet markant stærkere efter 14 dage. Du er måske bare blevet bedre til at bruge kroppen eller er kommet længere i helingsprocessen.
Din operation virkede ikke kun på grund af det, som kirurgen fixede – den virkede også på grund af dine forventninger og forløbet før og efter. Måske blev du sygemeldt fra job og endelig fik den hvile, du var blevet anbefalet. Eller måske lavede du intens styrketræning/genoptræning 3 gange om ugen i 12 uger, og mødte trofast op, fordi du vidste, at du skulle til kontrol hos kirurgen igen.
Hvis jeg skal overbevise dig yderligere, kan jeg sige, at i placebo-studier for akupunktur virker tilfældigt placerede tandstikker lige så godt som nåle sat af erfarne akupunktører, og en pilles udseende kan ændre pillens virkning på dig. En injektion kan virke endnu bedre end en pille, og hvis en overlæge styrer nålen kan det nærmest ikke blive mere effektivt.
Det kan føles som et lækkert quick-fix, når du mærker de forløsende effekter, og forklaringerne kan virke overbevisende – men virkeligheden er desværre mere kompleks, og der findes sjældent genveje til sundhed og smertefrihed. Vores hjerner kan godt lide forklaringer, og behandlere kan godt lide at virke overbevisende, og det giver alt i alt et godt match.
Er det meningsløst at opsøge hjælp, hvis effekterne alligevel bare er magi og forventninger? Nej, ikke nødvendigvis. Der er reelle fysiologiske effekter bag medicinske og ikke-medicinske behandlinger, og placebo eller nocebo kan ses som en sidegevinst. Den rette behandler kan tilmed hjælpe dig i gang mod et bedre liv, mod fokus på forebyggelse og mod mere kontrol over smerter og udfordringer.
Mit første og vigtigste råd er mit eget og ikke hængt op på fin videnskab: Sikre dig mod sundhedsfaglige, som bruger nocebo-sprog som:
“du er helt skæv/stiv/slidt/låst”, “jeg rettede dig op”, “du kommer aldrig til at … igen”, “pas på, du ikke gør det værre”, “det vil du nok døje med resten af livet”, “din scanning ser ikke god ud”.
Bruger din sundhedsfaglige vendinger som disse, så find en anden – eller overvej i det mindste at få en second opinion.
Husk fra tidligere artikler: Du er ikke din scanning. Variationer og skævheder er normale. Scanningsfund findes også hos asymptomatiske, og smerter er så komplekse, at vi ikke kan forudsige, hvem som får smerter og hvem som ikke gør – uanset alder eller arbejdsliv.
Et godt eksempel
Du skal selvfølgelig have mest ud af forløbet hos din sundhedsfaglige, og til det kan vi bruge eksemplet med et kirurgisk indgreb.
Du starter til en undersøgelse, hvor du får klarhed over problemet og måske, hvis det er en grundig kirurg, en række råd frem til operationsdagen. Det kunne være træningsøvelser, kostændringer eller nedsat belastning fra arbejde eller motion.
I aftaler en tid til selve behandlingen, og du er flittig med øvelserne, fordi ‘det har kirurgen sagt’.
Selve indgrebet går godt. Du får ekstra omsorg af familien, og er generelt forventningsfuld og optimistisk, og lytter grundigt efter de råd du nu skal følge. Derudover bliver du rigeligt smertedækket.
Du er vedholdende med din genoptræning, eftersom du har skemalagt det, og fortalt omverden at ‘det er det der skal ske nu’. Du får prioriteret søvn og sund kost, som kirurgen også anbefalede.
Du vender gradvist tilbage til din træning og dit arbejde, men med en større opmærksomhed på belastning og sunde vaner.
3-6 måneder senere står du et helt nyt sted, og du kan stolt møde op hos kirurgen og fortælle om din indsats.
Var det kun operationen der fixede dig?
Eller var det hele forløbet?
Jeg vil skynde mig at indskyde, at det naturligvis desværre ikke er alle forløb, der er lige så strømlinede eller succesfulde. Men det vi kan lære fra det succesfulde forløb er nogle elementer som:
● Belastningsdosering
● Tilpassede arbejdsforhold
● Støtte fra netværk
● Træning inden for tolerancen
● Prioriteret søvn og sund kost.
● Gradvist tilbagevenden efter en periode med minimal belastning.
Derfor vil mit andet og sidste råd være, at du forsøger at starte med ét af disse områder før eller sideløbende med dit forløb. Start med ét af områderne så godt du kan. Gå ikke efter perfektion, men kun efter at være 70-80 % perfekt, men til gengæld vedholdende. Forsøg ikke at “bygge Rom på 1 dag”, men vær tålmodig. Måske skal du give det et halvt år før forandringerne rigtig kommer. Til slut bør du selvfølgelig sikre dig, at din sundhedsfaglige tager sig tid til og har evnerne til at gå ind i emner som disse med dig.
Der er ingen genvej til sundhed, og disse elementer er svære at gennemføre – men det er elementer som disse, som giver dig det bedste og mest succesfulde forløb.
Kilder:
PMID: 35642020
PMID: 34431744
PMID: 7663213
PMID: 24850821
PMID: 26272535
PMID: 21604862
PMID: 19433697