En graviditet stiller store krav til kroppen – både fysisk og hormonelt. Den voksende mave ændrer kropsholdning, belastning og trykforhold i bækken, ryg og bindevæv, og samtidig påvirkes kredsløb, vejrtrækning og hormonbalance. For mange kvinder viser det sig som smerter i lænd, bækken eller hofter, spændinger i nakke og skuldre, hovedpine eller nedsat bevægelighed.
BOOK EN TIDEfter fødslen kan kroppen fortsat være præget af disse belastninger. Nogle oplever smerter, delte mavemuskler, bækkenbundsproblemer eller gener relateret til ar efter kejsersnit eller bristning.
Flere kvinder oplever gener, der ikke alene handler om graviditet eller fødsel, men som er knyttet til bækken, underliv og hormonelle forhold. Det kan fx være smerter ved menstruation, endometriose, vulvodyni, arvæv efter fødsel eller kejsersnit, eller problemer med bækkenbundens funktion som inkontinens eller kronisk spænding.
Hos Osteopati Bornholm arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang, hvor manuelle teknikker kombineres med øvelsesvejledning og rådgivning om belastningsstyring. Behandlingen har til formål at:
reducere smerter og muskelspændinger
forbedre funktionen i bækken og ryg
støtte kroppens naturlige heling efter graviditet og fødsel
give redskaber til at forebygge tilbagevendende gener
Alle forløb tilpasses individuelt, så du får en behandling der passer til netop dine symptomer og dit funktionsniveau.
Hos Osteopati Bornholm tilbyder vi behandling og vejledning til kvinder i alle livsfaser – med særligt fokus på graviditet, tiden efter fødslen og gynækologiske problemstillinger. Vores mål er at hjælpe dig til en bedre hverdag med mindre smerte, bedre funktion og større kropslig frihed.
Kontakt os på 27 64 64 50 eller book en tid online – så finder vi sammen den bedste vej frem for dig.
Du kan bestille tid til 1. konsultation online.
Hvis du har spørgsmål, kan du sende en mail på info@osteopatibornholm.dk