Det sker lynhurtigt: Du går i din egen verden. Der er ellers ro på, og du skal bare lige… Bang! Du banker din lilletå ind i dørtrinet. En smerte på 10 ud af 10 og ord forbudt for børn vælter pludselig op i dig.

Hvis du ikke har prøvet at banke din tå ind i noget, har du måske trådt på en legoklods eller erhvervet dig et papercut i pegefingeren.

Større end omfanget
Fælles for alle tre eksempler er, at det er situationer, hvor smerten er langt større end skadens omfang. De færreste brækker noget, hver gang de forsøger at flytte møblerne med tæerne. Det er en myte, at høj smerte betyder stor skade. Det betyder faktisk ikke nødvendigvis nogen skade overhovedet. Smertefølelsen kan være enormt forvirrende, og den kan opføre sig som en illoyal ven.

Men hvorfor er det sådan? Hvordan kan både et hold i ryggen, en forstuvet tå, nyresten eller en fødsel få 10/10 på smerteskalen?

Fuld af misforståelser
Smerte er komplekst, fuld af misforståelser, og ikke mindst en individuel oplevelse. Alle smerteoplevelser er reelle og usammenlignelige, og jeg vil forsøge at simplificere det for dig og give dig nogle værktøjer du kan bruge, hvis du oplever akutte smerter eller har haft smerter igennem længere tid.

En ubehagelig oplevelse
Smerter kan være svære og lette at beskrive. I sekunderne efter du har trådt på legetøjet flyver ordene let ud af dig. Men hvordan føles en smertefuld massage, som du samtidig nyder?

I videnskaben defineres smerte som “en ubehagelig sanselig og følelsesmæssig oplevelse, som er forbundet med, eller ligner den, der er forbundet med, faktisk eller potentiel vævskade”

Det er en kringlet sætning, der egentlig blot betyder, at smerte først og fremmest er en individuel oplevelse, der vækker vores følelser, og som eksisterer uden vi nødvendigvis er gået i stykker.

Nedarvede gener
Smerteintensiteten er naturligvis ikke et bevist valg – mange kvinder havde i så fald nok valgt at skrue ned for temperaturen på fødsler og menstruationer. I stedet, så er det nedarvede gener og bevidste samt ubevidste erfaringer igennem livet, som danner følelsen, intensiteten og oplevelsen ved smerten.

Forskningen viser os, at ens ‘smertetærskel’ formes allerede fra barns ben. Eksempelvis når en voksen i god mening siger “pas på du ikke får ondt i ryggen af det der”, så plantes ét lille frø om, hvad der kan give ondt i ryggen. Få frø giver nok sjældent en uhensigtsmæssig høst i voksenlivet, men hvis opfattelsen om, at en bestemt bevægelse kan skade ryggen får lov til at blomstre, så kan det give en masse problematisk ukrudt senere hen.

Det er altså hjernen, der mikser en suppe sammen med signaler fra kroppen og tidligere erfaringer, og resultatet er en helt subjektiv oplevelse af, hvad som gør ondt og hvor ondt det gør.

Sociale faktorer
Alle smerteoplevelser skyldes naturligvis ikke de frø voksne planter, eller det vi ser hos naboen. Både biologiske, psykologiske og sociale faktorer påvirker smerten.

Her er altså de første svar på, hvorfor smerte føles så forskelligt, og hvorfor fx en rigtig hård massage kan føles rar og afslappende, mens fys’ens træningsøvelse, der rammer “lige der hvor skaden sidder” kan føles ubehagelig og give frygt og nervøsitet. Begge smerter er helt reelle og forståelige, men ingen af situationerne er jo i udgangspunktet farlige for vores krop. Hvorfor de så vurderes forskelligt kan altså være på grund af vores erfaringer fra tidligere.

Hvis du har god erfaring med massage fra tidligere, så vil du nok i mindre grad blive urolig ved følelsen. Ligesom, hvis du synes en øvelse ser svær og ubehagelig ud, eller du har hørt fra din nabo, at de fik ondt af samme bevægelse, ja så er du i større risiko for at få ondt af den øvelse.

Din indre vagthund
Forestil dig dette:

I har en normalvis stille og velopdragen hund, der kun logrer med halen og gør i de rigtige situationer. En dag er I så uheldige, at I har indbrud imens kun hunden er hjemme. Hunden ser det hele og bliver bange og påvirket af situationen. På trods af masser af træning og besøg hos dyrlægen, så er den nu aggressiv og gør selv af cyklister, som kører forbi. Hunden er blevet oversensitiv. Dens ‘følehorn’ er for følsomme.

Det samme kan ske for mennesker, som fx oplever en kraftig smerte, eller som, af forskellige årsager, har haft smerter igennem længere tid. Man kalder det central sensibilisering, og det er blandt andet én af forklaringerne på fibromyalgi. Hos den, som er blevet ‘overfølsom’, så vil der være smerte på trods af, at faren er drevet over. På trods af, at vævet er helet og den lokale inflammation er gået i sig selv.

Smerteoplevelsen bestemmes altså af, at nogle områder eller skader bare gør mere ondt end andre – fx det at skære sig i blommen i fingeren – men også af, hvor farlig hjernen tolker situationen. Denne tolkning er altså bygget på bevidste og ubevidste erfaringer.

Heldigvis så kan man arbejde med hjernen og erfaringerne selv efter lang tid med smerter.

3 gode råd, når du har smerter

Råd nr. 1.
Hvis vi tager udgangspunkt i din vagthund igen. Jo mere vagthunden forstår om, hvilke lyde og personer, som er farlige, og hvilke som ikke er, jo mere rolig bliver den. Det samme gælder for vores nervesystem. Det samme gælder for dit nervesystem; Jo flere positive erfaringer du får med din krop selv når du har ondt, jo tryggere bliver hjernen. Og jo mindre plads får smerterne i din hverdag. Et 100 pct. smertefrit liv skal man ikke ønske sig – men med eksponering, viden og positive oplevelser, kan man opleve større kontrol og ro.

Råd nr. 2
Bevægelse og træning, som udfordrer kroppen og forbedrer musklerne, kan have en positiv effekt på nervesystemet. Forestil dig, at du er bange for at flyve. Hvis du går i terapi for flyskræk, så er der nok en overvejende sandsynlighed for, at du vil blive eksponeret for dét du er bange for. Kun i en lille dosis i begyndelsen naturligvis.

På samme måde, kan man arbejde med sine smerter og eksponere sig selv en lille smule for det, som kroppen reagerer på. Det kan være en rigtig god idé at bruge en personlig træner eller en fysioterapeut til dette, ligesom du ville bruge en psykolog til at arbejde med flyskrækken.

Råd nr. 3
Træning og bevægelse kan jo faktisk forværre smerterne for en stund – og lad mig slå fast: Alle skal ikke lave samme træningsform eller træne med samme intensitet. Dét er også en myte!

Heldigvis, så er det ikke kun træning, som hjælper på smerter. Forskning viser, at ensomhed forværrer smerter, men gode sociale relationer styrker på flere måder. Derfor vil et sidste godt råd være, at opsøge positive, empatiske og optimistiske relationer og oplevelser med andre, da det udover at give dig nogle gode fysiologiske reaktioner, også distraherer dig fra smerterne. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at gå ud i verden og socialisere, hvis du sidder med ondt i ryggen på 28. måned.

Hvis smerterne fylder meget i dit liv og tager på din livskvalitet, så kan det være en god idé at søge hjælp. Både hos sundhedsprofessionelle, men også hos dine nærmeste relationer. Til slut bør nævnes, at du bør søge læge, hvis du er bekymret for dit helbred.

Kilder:
PMID: 32694387
PMID: 37011956
PMID: 36551826